Amoa – Webshop platform for kreative

Siden Ativo blev startet, har ideen om at skabe en webshop platform, været et emne der jævnligt har været oppe og vende. Specielt fordi mange af vores projekter er helt eller delvist webshops.

De fleste af de webshops vi laver er skræddersyede og specialdesignet til den enkelte kunde. For mange er det præcis det der er behovet, men der er også en stor gruppe, for hvem et sådan projekt, er både for omfattende og for dyrt. Og ikke kun at få udviklet, men også at arbejde med efterfølgende, da disse større løsninger ofte er kommer med en masse funktionalitet der ikke er brug for, og derfor kan virke overvældende.

Et andet problem ved de personlige webshops er at man også selv skal ud og markedsføre den. Der skal laves reklame, social media posting, adds, søgemaskineoptimering mm. så siden ikke bare forsvinder i mængden.

Ideen har derfor været at prøve at udvikle noget der er nemmere, og noget der er mere til at gå til. En platform, hvor brugere selv kan oprette deres egne shops, der er tilpasset til dem, men hvor de samtidig bliver en del af et større fællesskab. Tanken er at det er nemmere at promovere en samlet platform, end mange små sider, og at et fællesskab, hvor alle gør en lille indsats, kan nå langt tilsammen.

Amoa.dk – Lav din egen webshop

De ovenstående tanker, samt en snak med en gruppe af kreative håndværkere (der mangler et digitalt hjem til deres produkter) har gjort at vi nu har kastet os ud i et nyt projekt, vi har kaldt Amoa. Projektet, med arbejdstitlen “Få din egen webshop“, har til formål at skabe en online handelsplatform, hvor folk der laver og sælger håndlavede produkter (fx smykker, tøj, kunst mm.) kan åbne deres egen webshop.

Og vi er allerede godt i gang! Som man kan se på billederne, er vi på nuværende tidspunkt færdig med de overordnede designs, og er gået i gang med at implementere den bagvedliggende kode. Der er stadig noget vej endnu, men forhåbentlig bliver 2020, året hvor vi kan åbne op for de første butikker. Og måske er det dig?

Visionen for projektet:

  • At gøre det nemet at start sin egen webshop.
  • At skabe en fælles salgsplatform for håndlavede produkter.
  • At lave en shopløsning der er nem og overskuelig at vedligeholde.
  • At skabe et univers omkring platformen, med hjælp til-, og et fællesskab for, kreative ildsjæle.