Software- og webudvikling

Hos Ativo er vi specialister i udvikling af moderne, teknisk stærke softwareløsninger. Vi hjælper vores kunder med at bygge spændende, innovative tjenester på robuste, fremtidssikrede platforme.

Vi følger en flexibel proces, som inkluderer analyse, design, udvikling, test, implementering og overdragelse, og tilbyder også stærke hosting- og service-aftaler, så der også bliver taget hånd om dine systemer efter at de er sat i luften.

 

Din samarbejdspartner

Vi hjælper dig hele vejen igennem dit projekt, i det omfang du har brug for. Vi står til rådighed for et strategi-forløb, hvor vi hjælper dig med analyser og sparring omkring dine digitale muligheder. Vi kommer med forslag og initiativer, som vi mener kan styrke din forretning. Vi tager ansvar for dit projekt, så det bliver en success.

Hos Ativo tror vi på, at vi laver de bedste løsninger, hvis vi kæmper på samme hold.

App, web eller desktop?

Sørg for at du er hvor dine kunder er – hvad enten det er i browseren, på mobilen eller på skrivebordet. Der bliver oftere og oftere stillet krav om mobilitet tilgængelighed uanset hvor man er og hvilket device man er på. Det stiller krav til at tænke alle platforme ind i nye løsninger. Vi kan hjælpe med at analysere på behovet for at dække flere platforme, og har stor kompetence i at udvikle løsninger der dækker på tværs af enheder.

Veldefineret udviklingsproces

Hos Ativo arbejder vi efter en udviklingsproces, som sikrer at vi er hurtige og fleksible, samtidig med at vi kan sætte og overholde deadlines for projektets milepæle. Vores projekter starter med en analyse- og design-fase, hvor omfang, funktionelle og non-funktionelle krav og tidsplan fastlægges. Derefter følger en bygfase, gerne opdelt i iterationer, som hver især munder ud i en version som demonstrerer et delområde af den komplette løsning. Efter et antal iterationer, når alle funktionelle områder er dækket, overgår projektet til en testfase, hvor de sidste fejl findes og rettes, inden løsningen overdrages, sættes i luften og overgår til videre vedligehold.

Arkitektur og integrationer

IT-systemer står sjældent alene, men eksisterer i en større, ofte kompleks sammenhæng. En velvalgt platform og arkitektur på det enkelte system er kritisk for at sikre vigtige parametre som performance, skalering, sikkerhed og evnen til at vedligeholde og videreudvikle systemet. Integrationer sikrer, at dine systemer kan snakke sammen, f.eks. at din e-handelsløsning kan kommunikere med regnskabssystemet, eller at du kan udnytte dine CRM-data optimalt. Vi tænker hele dit systemlandskab ind i vores løsninger, så du får mest muligt ud af dine investeringer.

Stærk service-aftale

Når vi bygger en løsning, har den forhåbentligt et langt liv foran sig. Verden står dog ikke stille, og omstændighederne omkring systemet ændrer sig konstant. Med en service-aftale hos Ativo er du konstant dækket, hvad enten der opstår fejl, du ønsker mindre tilrettelser eller helt nye funktioner. Ønsker du en service-aftale på et system vi har lavet, får du tilknyttet de udviklere som har været med til at udarbejde løsningen, og derfor er helt inde i detaljerne og hurtigt kan hjælpe dig videre.